Flere i arbejde - Dem der kan selv, skal selv!

En af de store udfordringer vores erhvervsliv står over for, er mangel på arbejdskraft. Vi skal selvfølgelig fortsat arbejde for, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men vi skal også få flere med på holdet. Vi har stadig en alt for stor del af befolkningen på overførselsindkomst. Vi skal have kontanthjælpsmodtagerne i arbejde i det omfang, de kan, til de opgaver, de kan løse.
Der er mange muligheder for at arbejde med småjobs og substitution på arbejdsmarkedet og det er ordentligt at stille krav. At få et arbejde er at blive en del af fællesskabet, at komme med til julefrokosten, at få en julegave, måske at begynde at mødes med kollegaerne i fritiden.
Det giver mening, for den enkelte, for erhvervslivet og for Danmark og det gør både familierne og Danmark rigere.